Under menupunktet Om opgaven i højre sidemenu har du mulighed for at tilføje en ny besigtigelse og angive hvilken besigtigelsestekniker som skal udføre besigtigelsen.
Så længe en besigtigelse har status som Udkast kan man skifte besigtigelsesteknikeren eller lave en kopi af besigtigelsesformularen. At lave en kopi af besigtigelsen kan være hensigtsmæssigt hvis man ønsker at dele en større skade op i flere besigtigelser som har samme skadesårsag, f.eks. en vandskade som har skadet flere rum.
Når en besigtigelse på f.eks. Brandskade er fuldført og man efterfølgende har behov for at lave en besigtigelse på Vandskade kan man genbruge de foto og plantegninger samt svarene i de spørgsmål som er identiske i de to besigtigelsestyper. Dette gøres sådan:
- Lav en kopi af den besigtigelse som er fuldført
- Klik på de 3 prikker længst til højre og vælg Skift tekniker
- I feltet Besigtigelsestype vælges den relevante formular (vandskade, brandskade, indbrud osv)
En besigtigelse som ikke er udført kan kun slettes af den person som er angivet som besigtigelsestekniker.
En oversigt med alle besigtigelser kan findes under Opgaver > Besigtigelser > Alle besigtigelser. Det er muligt at søge på tekniker, status eller skadetype.
Hvis du åbner en besigtigelse og klikker på Besigtigelse i venstre kolonne, finder du to faner; Skema og Resumé.
Under fanen Resumé kan du skrive en sammefatning, tilføje en tekst om vilkår eller andet som kan være relevant for opgaven. Dette felt findes også i MepsInspection-appen, og oplysningerne uploades til MEPS, når de synkroniseres fra appen. Oplysningerne vises på den sidste side i en besigtigelsesrapport.
Under fanen Skema finder du spørgsmål og eventuelle svar.
Spørgsmål markeret med en stjerne (*) er obligatoriske at svare på.